Kulturfabrik Vergilius     Forside Forfattere Boccaccio Boccaccio og Decameron

Litteratur


Warning: Parameter 1 to modMainMenuHelper::buildXML() expected to be a reference, value given in /var/www/vergilius.dk/public_html/libraries/joomla/cache/handler/callback.php on line 99

Kulturfabrikken


Warning: Parameter 1 to modMainMenuHelper::buildXML() expected to be a reference, value given in /var/www/vergilius.dk/public_html/libraries/joomla/cache/handler/callback.php on line 99
Boccaccio og Decameron Udskriv
Artikelindeks
Boccaccio og Decameron
Krisen
De ti dage
De ti dage
Novellerne
Andreuccio - en novelle
Den ny litteratur
Den ny tid
Bestseller
Alle sider

ikonDecameron skrevet af Giovanni Boccaccio (1313-1375) er en af litteraturens klassikere og er et hovedværk i middelalderens og renæssancens litteratur.

Værket er mest kendt for sine frække og sjove historier. Og anses ofte for at være den friske start på renæssancen i Europa. Men den er dog også et højdepunkt for middelalderens højtudviklede retoriske tradition.

På disse sider kan du læse en præsentation af det italienske mesterværk og dets forfatter.

PESTEN

I 1348 nåede pesten til Firenze i Italien, en af de rigeste og største byer i datidens Europa. Her skabte den, som den allerede havde gjort andre steder, kaotiske tilstande og spredte død og sygdom. Mere end 100.000 døde indenfor Firenzes bymure mellem marts og juli det år, det fortæller Giovanni Boccaccio os i den gribende beskrivelse af pesten, der indleder hans hovedværk Decameron.

Decameron er med sine hundrede noveller en klassiker i den europæiske litteraturhistorie. Man mener at Boccaccio skrev den et par år efter pesten, altså ca. 1350


 

Krisen

Klassikeren Decameron, der ellers ofte forbindes med humor og erotik, blev skrevet i en krisetid. Pesten var kun lige overstået i Firenze, hvor den blev skrevet. Men allerede inden pesten var Firenze, en af datidens virgtigste byer, i en økonomisk krise.

Den skyldtes begivenheder i den nordlige ende af Europa. Her havde den engelske konge med ringe held ført krig mod franskmændene. Pengene til krigene var blandt andet lånt i Firenze, og nederlagene gjorde at kongen ikke kunne tilbagebetale sine lån. Det havde den konsekvens for bystaten Firenze at flere af de store finanshuse gik fallit.


 


DE TI DAGE

Beskrivelsen af pesten i Firenze er kun begyndelsen af Decameron, for ti unge mennesker flygter ud af den kaotiske by til et landsted beliggende i den toscanske omegn. Her vil de syv kvinder og 3 unge mænd for en periode glemme alt om de problemer de har forladt, og de fordriver tiden med dans og spil og ikke mindst at fortælle hinanden historier.

Hver dag skal hver af de ti unge fortælle en historie om et emne valgt af dagens konge eller dronning. På denne måde fortælles der på ti dage hundrede historier. På Boccaccios hjemmelavede græsk betyder ordet Dekameron: "de ti dage". Historien om de ti unge der i ti dage fortæller historier omtales ofte som rammefortællingen.


NOVELLERNE

Decameron består af 100 historier. Historierne kalder Boccaccio også for noveller, og det er med Decameron at denne genre bliver gjort populær. Novellerne veksler i art og stemning. Der er historier om skibsforlis, pirater, landevejsrøvere, konger, prinsesser og riddere, der er bondepiger og unge mænd fra byen. Der er historier om ulykkelig kærlighed hvor de elskende ikke kan få hinanden, og der er historier om lykkelig kærlighed hvor de elskende ikke få hinanden, men gør det alligevel. Der er komiske historie som den om Ciapelletto der hele sit liv har snydt og bedraget og alligevel på sit dødsleje med sit sidste store nummer lyver sig til at blive kåret som helgen.

Der er frække historier som den om abbedissen der ligger i med præsten. En nat, da hun skal op for at irettesætte en nonne der har haft herrebesøg, tager hun i skyndingen fejl af egen hovedbeklædning og præstens bukser. Abbedissen, der kommer farende med bukserne på hovedet, bliver i stedet selv sat på plads af den ulydige nonne.

Sommetider bliver det bizart som når Ghismonda hælder gift over sin dræbte elskers hjerte og sluger det. Eller når den jaloux ægtemand serverer til aftensmad for konen hendes elskers hjerte, hvorpå konen spiser hjertet og siger: "Det smager dejligt."

Sådan kan novellerne være komiske eller triste, frække eller kloge, enkelte måske endda kedelige, men de mange historiers forskellighed i stil og tema har et budskab, tilsammen skal de nemlig levere et billede af livets mangfoldighed, og være den livsbekræftende og vitale kontrast til pestens dødstriumf.


ANDREUCCIO - EN NOVELLE FRA DECAMERON

Enhver vil have sine egne favoritter blandt Decamerons hundrede noveller, men mon ikke historien om Andreuccio fra Perugia vil komme ind på de flestes top ti. Det er én af flere historie om handelsrejsende der kommer galt afsted i det fremmede. I denne novelle tager Andreuccio til Napoli med alle sine sparepenge for at handle med heste. Det lykkes en listig siciliansk prostitueret at bilde ham ind at hun er frugten af hans fars eskapader i Palermo, at hun med andre ord er hans søster. Han overnatter derfor i hendes hus, men tilfældet vil at da han i løbet af natten skal på toilettet, der stort set udgøres af et bræt med et hul der er lagt henover skakten mellem to huse, falder han i. Da toiletskakten er fyldt godt op, kommer han ikke til skade, tilgengæld står Andreuccio bogstavlig talt i lort til halsen.
Man skulle tro det ikke kunne blive være, men det bliver det. Kvinden i huset vil ikke længere kendes ved ham, velvidende at hans tøj og de penge hun hele tiden har været ude efter stadig ligger i huset. Andreuccio befinder sig således nøgen, ildelugtende og uden penge midt om natten i en fremmed by. Selvfølgelig støder Andreuccio derefter ind i et par gravrøvere, og selvfølgelig havner han lukket inde i en sarkofag med et tungt stenlåg over sig og en død biskopved siden af sig. Hvordan han så kommer ud, må man selv læse.


DEN NY LITTERATUR

Litteraturen før Decameron handlede ofte om begivenheder i en fjern og mytisk fortid, som eksempelvis legenderne om Kong Artur og ridderne om det runde bord. Eller litteraturen kunne handle om det hinsidige liv, som det er tilfældet i Den guddommelige komedie hvor forfatteren Dante beskriver sin vandring igennem de tre dødsriger: Helvede, Skærsilden og Paradiset.

Men Decameron handler om noget helt andet. Decameron handler om mennesker på Boccaccios egen tid set fra det sted han kom fra, nemlig Firenze. Af denne grund kaldes Decameron ofte "den menneskelige komedie".

Her i det 21. århundrede handler langt de fleste bøger jo om personer i en verden der minder meget om vores egen. Men det var med Decameron at litteraturen for første gang gav et samlet billede af et samfund. Med det nye emne og den nye genre - novellen - var Boccaccios værk startskuddet til en ny litteratur og en ny måde at tænke litteratur på.


DEN NY TID

Decameron var en ny slags litteratur til en ny tid. Decameron bliver af mange regnet for det sidste værk i middelalderen og det første i renæssancen. Renæssancen indvarsler den nye tid, den moderne verdens hyldest af individet, af det dennesidige frem for det hinsidige, en hyldest til videnskab og fremskridt og Decameron mener man skulle repræsentere denne udvikling.

På samme måde som handlingen i Decameron går fra pestens mørke til de lyse humoristiske noveller, går Europa fra middelalderens formørkede religiøse dogmatisme til den moderne tids lyse og lattermilde humanisme. Med Decameron slutter middelalderen endeligt! Det er der i hvert fald mange litteraturhistorikere der har ment.

Men ikke alle kritikere er enige i denne udlægning - Decameron er nemlig ikke slutningen, men et højdepunkt i middelalderen, hævder modstanderne. Det er da også rigtigt at især værkets udformning og stil skylder meget til middelalderens avancerede retoriske tradition og dens stærke fornemmelse for sprogets form.

Et af de særligt middelalderlige raffinementer ser man når der flettes rim og rytme ind i teksten. Det sker ofte når historierne når deres højdepunkt, så kan teksten eksempelvis slå over i elleve-stavelsers vers med rim. Men rim og vers bruges også når noveller skal afsluttes effektfuldt. Det gælder for eksempel de vise ord der afslutter historien om Alatiel der efter at have delt seng med ni mænd alligevel bliver gift som jomfru, de lyder: : "Kyssede læber har mere at give/ de fornyer sig stadig som månens skive".

Decameron er i det hele taget fuld af sprogleg. Decameron viser vejen frem for litteraturen ved at beskrive og repræsentere livet i de nye store handelsbyer, men den gør det på en måde der er i overensstemmelse med middelalderens retoriske teknikker.


Bestseller

Decameron var næsten med det samme en succes over hele Europa. Hvor de fleste andre af middelalderens store værker cirkulerede i lukkede miljøer, så nåede Decameron ud til de fleste.

Mod 1300-tallets slutning var Decameron oversat til latin, så alle lærde i Europa kunne læse den, den var oversat til græsk, så Byzans aristokrater kunne læse den, den var oversat til flere af de nye folkesprog - fransk, spansk og catalansk - såvel som til engelsk og tysk. Og da først Gutenbergs trykkemaskine var blevet opfundet midt i 1400-tallet, var Decameron blandt de bøger der oftest blev trykt, og som nåede længst omkring. Decameron blev simpelthen læst og oplæst i det meste af Europa af høj som lav, lærd som ulærd. Så Decameron var en succes og det var et gennembrud for skønlitteraturen, der nu var blevet for alle og enhver.

Hvorfor var Boccaccios Decameron sådan en succes fra begyndelsen? Sandsynligvis kunne folk genkende sig selv i den verden Decameron beskriver. En lumsk verden hvor folk ikke altid er det de giver sig ud for, hvor præster ikke altid er guds bedste børn, hvor helgener viser sig at være kun alt for menneskelige, og hvor husbonden ikke altid er herre i eget hus.

Men også et karneval af en verden fuld af dårskab, menneskelig svaghed, elskov og forblindelse, befolket af frække elskere og snedige kvinder, liderlige munke og abbedisser.

Selvom Decamerons verden til tider kan virke fremmedartet, så er bogens middelalderverden faktisk ikke altid så forskellig fra vores som man skulle tro. Faktisk er det netop den vekslende blanding af genkendelse og undren, af gammeldags og nyt, af sjov og alvor og af højstemt prosa og platheder der holder Decameron kørende med sine mere end 650 år på bagen.

LAST_UPDATED2