Kulturfabrik Vergilius     Forside Forfattere Boccaccio Boccaccios liv

Litteratur


Warning: Parameter 1 to modMainMenuHelper::buildXML() expected to be a reference, value given in /var/www/vergilius.dk/public_html/libraries/joomla/cache/handler/callback.php on line 99

Kulturfabrikken


Warning: Parameter 1 to modMainMenuHelper::buildXML() expected to be a reference, value given in /var/www/vergilius.dk/public_html/libraries/joomla/cache/handler/callback.php on line 99
Boccaccios liv Udskriv
Artikelindeks
Boccaccios liv
m
p
Alle sider

ikonEn af mange myter omkring Boccaccios person er at han skulle være født i Paris af en fransk prinsesse der, eftersom barnet var uægte, skjulte sin identitet. Det man ved i dag, er at Boccaccio blev født i Toscana.

Det var sommeren 1313 og han døde 1375. Man ved at faderen var den rige handelsmand Boccaccino di Chelino, moderen kender man intet til. Boccaccio blev født uden for ægteskab, men faderen vedkendte sig sønnen og overtog tilsyneladende hurtigt varetægten af barnet.

Omkring 1337 i Boccaccios unge år fulgte han med faderen til Napoli og blev dér da faderen siden rejste hjem. Her var Boccaccio i de første år i oplæring hos Bardi'erne, der var en af de store bankfamilier fra Firenze, som i Napoli var det økonomiske grundlag for Anjou-slægtens kongerige. Det var også en af de banker der nogle år senere gik fallit under Firenzes økonomiske krise.

Maleri: BoccaccioMen Boccaccio interesserede sig ikke meget for at blive en god handels- og bankmand, i stedet begyndte han at komme ved kongens hof i Napoli, som Boccaccio havde adgang til via faderens bekendtskabskreds. Han deltog i det søde liv ved hoffet og i byens kulturelle liv, og han benyttede sig desuden flittigt af mulighed for at bruge det store kongelige bibliotek i Napoli. Det var her ved hoffet i Napoli at Boccaccio skrev sine første ungdomsværker. Disse første historier kunne tage udgangspunkt i hans eget kærlighedsliv, men foregik altid i myternes fjerne verden. Der er således ingen der ved hvem Fiammetta, hans livs kærlighed, var i virkeligheden.

Efter knap 13 år i Napoli vender Boccaccio i 1340-41, uden at man ved hvorfor, tilbage til Firenze. Han er nu en kendt forfatter, hvis værker læses og oversættes i hele Europa. Boccaccio er stadig i Firenze i 1348, da pesten kommer og tager livet af hans far, hans stedmor, hans onkel og mange andre i hans omkreds.

Han skriver Decameron, hvorefter hans litterære produktivitet daler. Måske fordi han deltager mere i det offentlige liv, blandt andet som bystyrets repræsentant ved en række forhandlinger i Frankrig. Boccaccio får mindst 5 børn, men gifter sig aldrig, i stedet opnår han en status som clericus, dvs. en kirkelig person med ret til at udføre visse religiøse ritualer.


 

I 1362 opsøger en munk Boccaccio. Han fortæller ham at han og en anden stor forfatter, vennen Petrarca, vil ende i helvede hvis ikke de ændrer livstil, Dette gør indtryk på Boccaccio der trækker sig tilbage til sit hus i Certaldo, og på sine ældre dage gennemgår han en form for religiøs vækkelse. I 1373 begynder han på en række offentlige foredrag der skal gennemgå Dantes Gudommelige Kommedie sang for sang. Denne form for foredrag er siden blevet en fast tradition i Firenze. Men Boccaccio bliver syg det år og må afbryde sit arbejde. Det var hans sidste, han dør i 1375.


LAST_UPDATED2