Kulturfabrik Vergilius     Forside Baggrund

Litteratur


Warning: Parameter 1 to modMainMenuHelper::buildXML() expected to be a reference, value given in /var/www/vergilius.dk/public_html/libraries/joomla/cache/handler/callback.php on line 99

Kulturfabrikken


Warning: Parameter 1 to modMainMenuHelper::buildXML() expected to be a reference, value given in /var/www/vergilius.dk/public_html/libraries/joomla/cache/handler/callback.php on line 99
Commedia dell'arte - Baggrund Udskriv
Skrevet af Mia Campostrini   

ikonCommedia dell'arte betyder komediekunst eller professionel komedie. Det er en teaterform som udviklede sig i Italien i 1. halvdel af 1500-tallet. På dette tidspunkt var Italien opdelt i småstater som lededes af fyrster. Disse fyrster havde ofte ansat en hofnar som tog sig af det praktiske ved kulturelle og religiøse lejligheder, og det gjaldt altså også når der skulle spilles teater.

Commedia dell'arteDet teater som blev spillet ved hoffet kunne være gamle græske tragedier eller romerske komedier af f.eks. Terentius og Plautus. Disse blev spillet på originalsproget, altså henholdsvis på græsk og latin. Adelen optrådte selv ved disse opførelser og de spillede sig selv på scenen. Det gik jo fint når det drejede sig om store græske tragedier, men når der skulle opføres en komedie, skulle der bruges en til at spille de mere folkelige og bramfri roller – de komiske roller – og her var det nærliggende at vælge hofnarren. For at hofnarren skulle kunne spille roller i både græske tragedier og romerske komedier var det nødvendigt at han havde et bredt kendskab til klassikerne. Det betød at hofnarrene var dannede mænd som forstod at udfylde den rolle de blev sat til at spille. De fik efterhånden en slags stjernestatus ved hofferne og de bedste sagde til sidst farvel til fyrsten og drog ud for at prøve lykken på egen hånd.

Hofnarren blev altså professionel. Han allierede sig med andre hofnarre, cirkusartister, gøglere og linedansere og dermed var de omrejsende trupper opstået. De rejste fra by til by og optrådte på torve og pladser. I begyndelsen bestod trupperne kun af mænd men senere stødte kvinder også til. Det kunne være prostituerede som på denne måde fik en mere anstændig måde at tjene til dagen og vejen. Efterhånden som trupperne blev mere og mere etablerede blev det til hele familieforetagender og børnene blev således opdraget i traditionen.

LAST_UPDATED2